Bornholms erhvervsliv består mest af små og mellemstore virksomheder. Kun omkring 20 private firmaer har mere end 50 ansatte. Regionskommunen er langt den største arbejdsgiver, men en håndfuld private virksomheder fylder meget, både i lønsedler og i øens historie. Flere af dem er vokset fra et lille lokalt værksted til internationale koncerner.

Her får du et overblik over seks af de største og mest markante virksomheder, de mennesker, der byggede dem op, og dem, der leder dem nu. Listen dækker industri, fødevarer, transport, fiskeri, byggeri og færgefart, som tilsammen er rygraden i det private arbejdsmarked.

JENSEN Denmark

JENSEN Denmark i Rønne har i mange år været øens største private arbejdsplads. Virksomheden udvikler, producerer og sælger maskiner og udstyr til industrivaskerier. Det drejer sig blandt andet om anlæg, der stryger og folder sengetøj og duge. Langt størstedelen af produktionen bliver sendt til eksport og ender på vaskerier over hele verden.

Historien begyndte i 1937, da Ejnar Jensen åbnede et værksted i Rønne, der reparerede maskiner til mejerierne. Hans søn, Jørn Munch Jensen, blev født i Rønne i 1932. Han tog over i 1954 og gjorde den lille virksomhed til en international koncern. Han døde på Bornholm i 2012, 80 år gammel.

Jørn Munch Jensen er kendt for at have ført firmaet ind i vaskeribranchen. Det skete, efter at han havde set en foldemaskine i Sverige. Sammen med sin far byggede han i 1959 en foldemaskine til store vaskerier, og året efter begyndte han at sælge den til hele verden. Den første blev sat op på Bornholm.

Sønnen Jesper Munch Jensen er bestyrelsesformand og har boet mange år i Belgien, hvor JENSEN-GROUP har sit hovedsæde. Han stod bag et ekspansionsprogram fra 1998 med opkøb af flere udenlandske firmaer. Dermed blev koncernen i stand til at levere komplette, automatiske løsninger til alle dele af et industrivaskeri.

Den daglige ledelse i Rønne har Morten Rask som administrerende direktør. Han har blandt andet arbejdet på at skaffe nok faglært arbejdskraft til fabrikkerne gennem lærlinge og elever og rekruttering fra udlandet. Familien Munch Jensen er stadig største aktionær, og koncernen har egne produktions- og salgsselskaber i mere end 20 lande.

A. Espersen

Fisken i en fiskeburger på McDonald’s i Europa kommer ofte fra A. Espersen. Virksomheden har hovedsæde i Rønne og en mindre produktion i Hasle og hører til verdens førende inden for forarbejdning af fisk. De fleste aktiviteter ligger i udlandet, især på store fabrikker i Polen. Koncernen har flere tusind ansatte på verdensplan.

Grundlæggeren J.P.A. Espersen blev født i 1894 som ottende barn af en fisker i Nordjylland. Han arbejdede som hyrde allerede som otteårig og begyndte at fiske fra Glyngøre som 12-årig. I 1919 blev han gift med Dagny, og kort efter startede parret en engrosforretning med fisk i Aarhus.

Han kunne se, at der ikke blev landet fisk nok i Aarhus til at udvide forretningen. Efter forhandlinger med fiskerne og Rønnes daværende borgmester, Niels Nielsen, flyttede familien til Bornholm i 1937. I oktober samme år åbnede øens første fabrik for torskefileter med 20 ansatte og fisk fra omkring 150 lokale fiskere.

Rønne-drengen Henrik Espersen, der er født i 1951, var administrerende direktør fra 1980 til 2001. Under ham blev firmaet en international koncern. Han er uddannet cand.merc. og er også kendt for at have taget initiativ til hurtigfærgen Pilen. Desuden har han været både britisk og fransk konsul på øen.

Siden 1971 har virksomheden været ejet af en fond, som J.P.A. Espersen og hans hustru oprettede. Overskuddet går til nye investeringer og til velgørende formål. Den administrerende direktør, Tino Bendix, er den femte direktør i virksomhedens historie og den første, der ikke er bornholmer. Han har stor erfaring fra fødevaresektoren.

BHS Logistics

BHS Logistics er en af øens største transportvirksomheder og den, der har de mest internationale aktiviteter. Firmaet har afdelinger flere steder i landet og kører transporter i store dele af Europa. Flåden tæller mere end 70 motorvogne og over 300 anhængere af forskellig slags. Hovedsædet er fortsat i Rønne.

Det hele begyndte i 1946, hvor vognmand Viggo Studsgaard købte sine to første lastbiler. Han havde kørt som chauffør for Espersen, der lånte ham pengene til de første biler. I starten kørte han fisk mellem fabrikker og havnen, men efterhånden kom der også andre varer på ladet.

I 1963 slog Viggo Studsgaard sig sammen med Erik Bech-Hansen, som kørte sten fra øens stenbrud, og de stiftede Bech-Hansen & Studsgaard. Viggos søn, Elon Studsgaard, kom ind i firmaet og blev direktør. Han blev senere eneejer, og i 1980’erne og 1990’erne voksede firmaet med opkøb og nye terminaler.

Barnebarnet Morten Studsgaard kom ind i virksomheden i 2000 og blev administrerende direktør i 2007. I 2012 blev han eneejer. Han tog over midt i finanskrisen og måtte begynde med at afskedige medarbejdere. Siden har han stået i spidsen for kraftig vækst, et nyt navn og flere internationale opkøb.

Ocean Prawns

Ocean Prawns i Nexø er blandt de største internationale aktører inden for fiskeri efter koldtvandsrejer i Nordatlanten. Selskabet ejer en række specialbyggede trawlere, hvor rejerne bliver kogt, sorteret og frosset ned om bord. Ocean Prawns er et eksempel på, at fiskeriet stadig har stor økonomisk betydning for østsiden af øen.

Hovedkontoret i Strandgade i Nexø har en lille stab, men koncernen har omkring 100 ansatte på Bornholm. Med besætninger på skibene og ansatte i udlandet har selskabet i alt flere hundrede medarbejdere. Mange års god indtjening har givet virksomheden en solid egenkapital, så den kan investere i nye skibe.

Den øverste chef er Kristian Barslund Jensen. Han er kendt i fiskeribranchen som leder af et af de få danske rederier, der fisker rejer på højt hav. Han står for en forretning, hvor kvoter, rejepriser og drift af store fabrikstrawlere skal gå op, og det kræver langsigtet planlægning.

Ocean Prawns har tætte bånd til resten af øens erhvervsliv. Henrik Espersen fra fiskekoncernen i Rønne har for eksempel siddet i bestyrelsen. Den slags forbindelser mellem øens store fiskerivirksomheder er typiske for Bornholm, hvor erfaring og kapital fra én virksomhed ofte har været med til at sætte gang i en anden.

PL Entreprise

PL Entreprise, også kendt som PLE, holder til på Sandemandsvej i Rønne og er øens største entreprenørvirksomhed. Firmaet har omkring 100 ansatte og laver både projektering og bygge- og anlægsopgaver. Det gælder blandt andet jord-, beton- og kloakarbejde, tømrer- og snedkerarbejde, murerarbejde og tagdækning, så næsten alle fag er samlet ét sted.

Virksomheden har også kloakservice og skadeservice. Mange bornholmere møder derfor firmaet, når en kælder står under vand, eller når et rør skal skiftes. Den bredde gør PLE til en af de virksomheder, kommunen, forsyningsselskaberne og private bygherrer oftest bruger, når der skal bygges eller repareres noget på øen.

Firmaet har sat sit præg på infrastrukturen. Det var for eksempel med til at anlægge ringvejen i Rønne. Store anlægsopgaver på en ø kræver lokale folk og lokalt materiel, fordi det er dyrt og besværligt at hente entreprenører hjem fra resten af landet. Det giver PLE en central rolle.

Ligesom mange andre bornholmske virksomheder har PLE svært ved at skaffe nok faglærte hænder. Der er ikke mangel på opgaver, men på folk til at løse dem. Derfor er lærlinge og elever vigtige for firmaet, og samarbejdet med Campus Bornholm om at uddanne håndværkere har stor betydning for virksomhedens fremtid.

Bornholmslinjen

Færgeforbindelsen er livsnerven for hele øen, og rederiet bag den er en af de største arbejdspladser med tilknytning til Bornholm. Bornholmslinjen sejler mellem Rønne og Ystad, Køge og Sassnitz med både konventionelle færger og hurtigfærger. Uden færgerne ville turisme, industri og fiskeeksport ikke kunne fungere, og pendling til resten af landet ville være umulig.

Historien går helt tilbage til 14. februar 1866, hvor Dampskibs-Selskabet på Bornholm holdt stiftende generalforsamling. Der blev rejst 60.000 rigsdaler, som blev brugt til at bygge dampskibet Skandia hos B&W i København. Samme efterår lagde Skandia til i Rønne for første gang, og dermed fik øen fast rutefart.

I 1973 overtog staten rederiet, som derefter fik navnet BornholmsTrafikken. Senere hed det BornholmerFærgen, og i 2004 flyttede den danske terminal fra København til Køge. I 2018 overtog Molslinjen ruterne under navnet Bornholmslinjen. Molslinjen har omkring 2.000 ansatte i alt og driver også flere andre danske færgeruter.

Lokale kræfter har også præget færgefarten. Henrik Espersen fra fiskekoncernen tog initiativ til hurtigfærgen Pilen, der sejlede mellem Bornholm og København og senere mellem København og Malmø. Projektet blev et vigtigt indslag i debatten om trafikken til øen, og debatten om priser og afgange fylder stadig meget lokalt.